Historiens forklaringer og metoder -  idé & tekst:  Elias Ole Tetens Lund  1999 - 2009
 

 

 

  

Tekstkritiske spørgsmål 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Grundspørgsmål Uddybende spørgsmål -  klik videre

AFSENDER

Vidnekvalitet

Hvem er  tekstens afsender ?

TIDSPUNKT

tekstens tilblivelse i forhold til tidspunktet for begivenheden:

Hvornår er teksten fremstillet og afsendt ?

INDHOLD

Hvad giver teksten sig ud for
og hvorfor er den
bevaret ?

Hvad er tekstens indhold ?   

Hvad skal teksten bruges til ?

Hvordan kan vi bruge teksten?

MODTAGER

Hvem er teksten afsendt til ?

Modtagerens identitet ?

Hvordan handler afsenderen
af hensyn til modtageren?
 (sproghandling)

Med hvilken dagsorden  henvender
afsenderen sig til modtageren ?

HENSIGT

 

Hvilken hensigt ligger bag ved teksten ?

Hvordan hverver afsenderen for sin sag ?

Hvilken interesse har afsenderen ?

Forskellige slags interesser

     
     
  Udarbejdet af Elias Ole Tetens Lund 2004
historie / Svendborg Gymnasium
med inspiration fra
Ebbe Spang-Hanssen: K U L T U R b l i n d h e d.
Et forsvar for de humanistiske studier. Kbh. 1977
 
   

 Nyt: Idéudveksling med Therkel Stræde. nov. 2013:

     
OT: "Nøglen"  var i praksis for omfattende for mine elever på gymnasiet, og jeg savnede dialog-partnere til at udvikle den. Selv om jeg ikke arbejder på skolen mere, har jeg adgang til at redigere i den stadig væk. Så hvis du har forslag til ændringer, så vil jeg meget gerne gøre noget ved den.

TS: Tak for "nøglen" -- den må du og eleverne have haft megen glæde af. Hvis jeg skulle foreslå noget, var det nok at supplere det, man kan kalde manifeste interesser, med uerkendte ditto, eksempelvis psykiske behov hos afsenderen.

OT: Uerkendte psykologiske interesser overfor manifeste. Den vil jeg gerne tænke over, hvordan det kan indflettes. Umiddelbart tænker jeg på eksempler som "eftermæle", "jalousi", "ejerskab" osv...

Når det handler om tekst- og kildekritik kommer det ofte til at fokusere på de mørke sider af mennesket. Hvoraf kommer det, at entusiasme og idealisme må udsættes for hyperkritik? Det 20. århundredes erfaringer?

TS:  har Foucault ikke lært os at lede efter magtrelationer overalt og ikke mindst i sproghandlinger?
Selvhævdelse, bekræftelse og afstivning af egen identitet osv....

OT: ifølge Foucault er magt ikke kun noget, der udøves gennem politiske og økonomiske kanaler. Den traditionelle historieforskning havde blikket stift rettet mod statsmagten og dens organer.
Historikerne har efterhånden taget flere vidner ind som kilder. Foucault ville vise, at magt udøves mellem personer gennem sproghandlinger. Men det er ikke nok at fokusere på intentionerne hos afsenderen. Der må også ses på den måde modtageren af budskabet underkaster sig den sproglige handling.


kommentarer sendes til  otel@mail.dk