·
Stil spørgsmål til emnet:
Hvad, hvorfor, hvornår, hvem, hvor, hvordan.
·
Gå ud fra en definition.
·
Lav en sammenligning (lighed
/ forskel)
·
Undersøg årsag / virkning
·
Underbyg ved brug af
eksempler
·
Brainstorming
·
Hurtigskrivning - bruges
bedst, når du ved noget om emnet.
·
Mind map
·
Snak med nogen om emnet - nu
og senere.
1.3:
Litteratursøgning
God litteratursøgning er
et spørgsmål om at finde støtte hos din historielærer til at finde relevant
litteratur. Men det er også muligt for dig at søge information på SG's
bibliotek og på byens bibliotek eller på internettet.
Der er store mængder af materiale på nettet, men der er stor risiko for at
finde
informationer med fejl eller fordrejninger. Vær MEGET kritisk overfor
informationer fundet på Internettet.
Alle og enhver kan lægge informationer på nettet, også om noget man egentlig
ikke har forstand på. Vær opmærksom på, hvem der udgiver siden – virker det
troværdigt eller seriøst?
Øvelser i litteratursøgning på
biblioteket link til Svendborg Bibliotek
et eksempel: Rom en antik storby ,
91.47 - Resultat at søgning i
bibliotekets database:
Rom - en antik storby / redigeret af
Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen ; billedredaktion og -tekster
Ittai Gradel
Indhold: Jacob Isager:
Storbymentalitet og fremmedgørelse. Tønnes Bekker-Nielsen: Storbyen og
omverdenen. Erik Christiansen: Den enkelte og staten, forbrydelse og straf,
patron og klient. Hanne Sigismund Nielsen: Levealder og
familiestruktur i kejsertidens Rom ; Død, begravelse og sorg. Henrik Tvarnø:
Rom i arbejde. C.R. Whittaker: De fattige. Inge Nielsen: Fritidsaktiviteter.
Niels Hannestad: Storbyens huse. Inge Faldager: Romersk kloakering.
Jørgen Hansen: Rom - bygget på vand. Anna-Elisabeth Brade: Sundhed og
sygdom. Ole Thomsen: Opdragelse og uddannelse. Svend Erik Mathiassen:
Romernes guder. Jakob Balling: Kristendommen i storbyen
understregningerne viser en række
søgeord til bibliotekets database.
skriv f.eks.:
Sundhed og sygdom i
Rom
eller :
Sundhed og sygdom i
antikken
Decimalklassesystemet:
gå til
Bøgerne på biblioteket er opstillet
efter en bestemt orden, decimalklassesystemet. Det betyder, at en masse
bøger om historiske emner må søges i flere forskellige grupper: Prøv at
finde ud af i hvilke grupper du skal finde stof om følgende emner:
Korsfarernes borgbyggeri
Sundhed og sygdom i antikken
Jernstøberier under den industrielle revolution
1.4: Emneafgrænsning
Så
tidligt som muligt i forløbet skal du i gang med at afgrænse emnet, for det
er ikke muligt at skrive en god og præcis opgave om et bredt og alment emne
f. eks. "Besættelsestiden"; hvorimod det går bedre med et delemne som f.eks.
"Jødetransporterne til Sverige" eller "Jernbanesabotagen". Nu kan du begynde
at arbejde mere målrettet i din litteratursøgning og din læsning og
samtidig arbejde med en problemformulering.
Efter at have brugt de
helt brede oversigtsværker- f. eks. gymnasielærebøgerne går du nu i gang med
de mere specifikke - monografierne, dvs. bøger der handler om ét emne. Lær
bøgerne at kende- se hvordan de er bygget op, om der er en litteraturliste
du kan bruge osv.
1.5:
Arbejdsnotater
Tag de
bedste bøger først og find frem til de afsnit der er centrale for din
opgave. Og nu skal der læses med omhu og koncentration - og du skal skrive
arbejdsnotater.
Der er nogle måder at gøre
notater på, der er bedre end andre.
Indsamlingen af
materiale og bearbejdningen heraf kan du gøre mere udbytterig ved at
planlægge dine notater på en ordnet måde. I skemaet her vises en måde der
gør det overskueligt at bruge notaterne, når du skal sammenskrive
resultaterne af dit studium. Husk ! kun ét arbejdsnotat pr ark papir !
|
Emne: |
her skriver du en
o v e r s k r i f t , som gør det nemt at
genkende notatet og at parre det med andre arbejdsnotater |
|
Referat:
|
forfatter, udgivelsesår og sidetallet i bogen som du refererer
|
|
citat:
|
kun korte
citater, og kun når det er vigtigt for forståelsen at fastholde en
bestemt formulering
citat skal altid i citationstegn !
forfatter, udgivelsesår og sidetallet i bogen som du citerer
|
|
egne
kommentarer:
|
|
Selve notaterne kan være stikord,
sammenskrivninger eller kommentarer til det læste.
Det kan også være citater. I så fald skal sideangivelsen være helt præcis.
Du skal skrive med egne ord.
Det er altså ikke godt nok bare at bytte et par ord ud - og så ellers skrive
af.
Det er spændende at
sortere og sammensætte sine arbejdsnotater. Det er under denne proces, at du
begynder at få overblik og sammenhæng i stoffet. Her bruger du også
dispositionen som
arbejdsredskab.
Mens du sidder og læser og skriver, sker
der ofte det at du kommer i tanker om spørgsmål eller får ideer til helt
andre afsnit end dem du lige nu arbejder på. Det kan derfor være en god idé
at lave en problemliste, som du skriver den slags indfald ned på.
Fase
2: Fokusfasen
2.1:Foreløbig
problemformulering
På dette tidspunkt er det
en god ide at prøve at lave en problemformulering,
så du ved præcis hvilke spørgsmål du vil have besvaret i din opgave.
Det har du sandsynligvis været i gang med lige fra du fik afgrænset dit
emne.
Disse processer: research, emneafgrænsning, læsning og problemformulering
foregår på samme tid.
Det er for overskuelighedens skyld, vi skiller dem ad. At have en -
foreløbig - problemformulering på et tidligt tidspunkt i arbejdet vil også
hjælpe dig med at klargøre, hvad det er du søger i litteraturen, mens du
læser.
2.2: Taxonomi
Vi bruger følgende udtryk
i faget ved skriftlige opgaver:
-
at give en redegørelse for
|
|
er at give en ordnet,
forklarende, reproducerende og/eller
fortællende fremlæggelse af væsentlige forhold i forbindelse
med en historisk periode, et begivenhedsforløb, en
problemstilling o.lign.
|
|
|
|
er at foretage en
systematisk, kritisk og metodisk behandling af nogle kilder
og fremstillinger eller af en afgrænset problemstilling med
udgangspunkt i forskellige materialer.
|
|
|
|
er at give en
kritisk, selvstændig og begrundet besvarelse af
problemstillingen. Afsnittet vil normalt være en opsamling,
konklusion og/eller perspektivering af resultaterne fra det
foregående analyserende afsnit.
|
Som du sikkert kan se, stiger sværhedsgraden og kravene til dig gennem
opgaven.
Opgaver der giver 12 vil have vægten placeret i de analyserende og
vurderende dele, mens middelpræstationen eller den svage opgave kun
indeholder en god eller mindre god reproduktion med vægten på de redegørende
afsnit.
Forsøg dig derfor hellere med korte, gode analyser af forskelligt
materialer og synspunkter end med et langt referat fra en bog.....
|
Et eksempel: |
|
|
(redegørelse) |
Hvilket omfang havde jødetransporterne til Sverige? |
|
(analyse) |
Hvem organiserede dem? og hvilke motiver havde de? |
|
(diskussion) |
Hvordan kunne det lade sig gøre?
Hvorfor skete noget tilsvarende ikke i andre lande? |
|
et andet eksempel: |
|
|
(redegørelse) |
Hvor stort et omfang havde jernbanesabotagerne i Danmark? |
|
(analyse) |
Hvad var hensigten bag jernbanesabotagerne? Hvem stod bag? |
|
(diskussion) |
Hvordan vurderer historikerne betydningen af dem?
Er du enig ? |
2.3: Metodisk
behandling
For at du skal kunne give
en systematisk analyse skal du stille spørgsmål til de historiske kilder og
fremstillinger.
Det er spørgsmål, som også kan stilles til materiale på internettet. De
samme spørgsmål stilles i kommunikationsanalyser, der benyttes i dansk, når
man analyserer reklamer..
|
AFSENDER |
Vidnekvalitet |
Hvem
er tekstens afsender ?
og hvilken værdi har han som den der
udtaler sig/ beretter om en sag ? |
|
TIDSPUNKT |
tekstens tilblivelse i forhold til tidspunktet for begivenheden |
Hvornår er teksten fremstillet
og afsendt ? |
|
INDHOLD |
Hvad giver teksten sig ud for og
hvorfor er den bevaret ? |
Hvad
er tekstens indhold ? |
Hvad
skulle teksten oprindelig
bruges til ? |
|
Hvordan kan vi bruge teksten? |
|
MODTAGER |
Hvem er teksten afsendt til og -
hvordan tager afsenderen højde for modtagerens modtagelighed? |
Hvordan er modtagerens identitet ? |
|
Hvordan argumenterer afsenderen? |
|
HENSIGT |
Hvilken hensigt ligger
bag ved teksten ? |
Med
hvilken dagsorden henvender afsenderen sig til modtageren ? |
|
Hvordan hverver afsenderen for sin sag ? |
Skemaet er
mere omfattende. Brug det som du ser det her, og når du har vænnet dig til
det,
så gå videre og brug
Tekstkritiske spørgsmål
=
5HHH
2.4: Opgaveformulering
Den ideelle
opgaveformulering vil indeholde oplysninger om såvel beskrivende,
analyserende og vurderende elementer der indgår i opgaven. Det er det
normale, at den første del af opgaven er redegørende, mens midterdelen
indeholder analysen og slutningen indeholder de vurderende afsnit.
Redegørelsen skal
indeholde det nødvendige for at læseren vil kunne forstå resten af
opgaven; redegørelsen skal ikke være en fuldstændig fortælling af alle
detaljer, men kun det der skal være tilstrækkeligt for at forberede
analysen.
Analyseafsnittet skal gå i
dybden med gennemgang af opgavens kilder i form af tekst og
billedmateriale.
Vurderingsafsnittet skal
give diskussion af det stof, der er fremlagt i de to første dele af
opgaven. Her skal der ikke fremlægges nyt materiale, men du kan inddrage
beslægtede historiske temaer til sammenligning (perspektivering).
Opgavemodel:
Fase 3:
Dispositionsfasen
3.1: Sammenhæng
Der skal
være sammenhæng mellem opgavens problemstilling og dispositionen:
-
Dispositionen skal vise, at der er sket en afvejning af,
hvad der
er vigtigt at få med.
-
Dispositionen skal vise, at der er gjort overvejelser over
-
hvad der er forudsætningerne ( sociale, magtforhold, ideer )
-
hvordan tilstanden var forud for vigtige begivenheder
-
hvad der er de centrale drivkræfter i forandringerne
-
hvad der er sket af forandringer i handlingsforløbet.
Der skal
være en klar tidsafgrænsning og geografisk afgrænsning af emnet.
3.2: Dispositionen som
arbejdsredskab
Dispositionen skal
være et arbejdsredskab til styring af materialeindsamlingen.
Du kan sammenligne
det at arbejde ud fra en disposition med at
fylde materiale i nogle kasser. Kasserne skal have hver sin label
på.
Mens du læser, skal du tage notater om de udvalgte delemner og
sortere dem i kasserne.
Når du er færdig med læsningen kan du kigge notaterne igennem,
sortere dem, og bruge dem som grundlag for en første formulering af
opgaveteksten. |
Det er muligt, at du bliver
nødt til at justere dispositionen under vejs i studie- og
skriveprocessen. Det kan skyldes, at der indenfor det valgte hovedemne viser
sig nye delemner, der er vigtigere for forståelsen af historien, end det som
du først havde valgt.
En godt forberedt drøftelse af dispositionen med læreren kan hjælpe dig til
en afklaring,så du undgår at skulle ændre meget undervejs.
Fase 4:
Studium – Formulerings- og redigeringsfasen
4.1.: Skriv
forståeligt.
Start, der hvor du
ved mest. Formuler med dine egne ord – først frit og talesprogsagtigt. Sig
evt. det du vil skrive højt. Skriv så.
4.2:
Formelle regler: Krav til produktet
a. Forside med titel:
Forsiden kan være en tegning, et billede o.l. som på en eller anden måde
symboliserer indholdet i opgaven. På forsiden skal der stå forfatternavnet
(dit navn) og opgavens titel. Det behøver dog ikke at være den præcise
titel, men kan bestå i en forkortet udgave som viser læseren hvad indholdet
i opgaven består i. Hvis du benytter den forkortede titel på forsiden, så
husk at meddel den helt nøjagtige titel øverst på næste side, evt. lige
ovenover indholdsfortegnelsen.
b.Indholdsfortegnelse:
sættes foran i opgaven. De overskrifter som står nævnt i din
indholdsfortegnelse skal afspejle din problemformulering. Det er også de
overskrifter som læseren møder inde i opgaven. Der må ikke komme ”ukendte”
overskrifter hverken i tekst eller indholdsfortegnelse.
c. Indledning: Et afsnit der normalt fylder ca.½ side. Her fortæller
du læseren hvad det er du vil undersøge/finde svar på i selve opgaven. Ofte
ser man i dette afsnit formulerede spørgsmål. Det er forpligtigende; det der
står her skal man så også komme ind på. Man udformer en slags håndfæstning!
d. Problemløsning:
Dette afsnit er selve hovedopgaven, den der fylder det meste. Med
udgangspunkt i de problemformuleringer man har rejst i indledningsafsnittet,
løses disse. For at kunne løse problemerne har du naturligvis læst en masse
kilder og litteratur. I forbindelse med din opgaveløsning vil der
naturligvis være en del stof ,som du har taget fra litteraturen, men der vil
også optræde personlige iagttagelser og vurderinger.
e.
Konklusion/afslutning: Normalt et afsnit på omk. ½ side. Her
sammenfattes resultaterne af din analyse/beskrivelse/vurdering som den
fremgår af problemløsningsafsnittet. Der må derfor ikke optræde nyt stof i
en konklusion, men udelukkende sammenfatninger af det du har skrevet om (i
problemløsningen) Man kan sige, at en god opgave har en stor
sammenhængskraft ved sammenligning af problemformuleringen og konklusionen.
Disse to afsnit, i hver sin ende af opgaven, skal være i overensstemmelse
med hinanden.
f. Noter Der
findes to slags noter:
a) noter hvor ord/sætninger o.l. i selve opgaveteksten uddybes med en
forklarende tekst.
b) noter hvor du meddeler læseren hvor du har en vigtig/central oplysning
fra.
se nedenfor 4.3
g. Kilde og litteraturliste: En kilde kan være et brev, en tale o.l.
Hvis du bruger selve kilden og ikke en historikers fortolkning af kilden så
er der tale om en direkte kildeanvendelse. Du skal så i givet fald opstille
en liste over anvendte kilder med kildens navn, evt. udgiver (eller bog hvor
den er trykt) samt et årstal for trykketidspunktet. Litteratur er
fremstillinger hvor historikere skriver om et emne, evt. kommenterer kilder.
Hvis du benytter kommentarerne skal den bog som de står i opføres på
litteraturlisten. Listen indeholder oplysninger om forfatter, titel,
trykkested og trykkeår. Og listen opbygges alfabetisk, efter forfatter
efternavne.
h. Bilag: Bagerst i
opgaven har du muligheden for at bringe vigtigt materiale som bilag. Det kan
evt. være det brev som du bygger meget af din tekst på i din
opgavebesvarelse. Men bring ikke mere bilag end du har brug for og henvis
inde i teksten til steder i bilaget hvor din læser kan gå ind i teksten.
Hvis du har mere end ét bilag skal du også lave en bilagsliste. Denne
anbringes i forlængelse af dine andre lister, d.v.s. kilde- og
litteraturliste.
i. Andet:
Anvendelse af citater er også en meget almindelig ting i historieopgaver.
Personligt bryder jeg mig ikke om alt for mange citater. Men citerer du skal
du citere punktligt, selv med eventuelle stavefejl i citatteksten. For at
skelne citatet fra din egen tekst kan du gøre sådan: "Frederik III var
indstillet på at gribe muligheden for indførelse af enevælde i Danmark. . .
. . "(23) . Tallet (23) er et tænkt notetal. Her skriver du hvor du har
citatet fra. ( formelle krav 1 – 9 stammer
fra Erik Langer Andersens vejledning)
4.3: Formelle regler: Noter
Noter hvor du meddeler læseren hvor du har en vigtig/central oplysning fra.
Her angiver man sin kilde eller litteratur med oplysning om forfatter,
titel, forlag, trykkeår og sidetal. Noter af både a og b typen anbringes
ofte i en liste efter konklusionen, forsynet med tal (l, 2, 3 o.s.v.) som
man så genfinder inde i teksten. Det mest læservenlige er dog, at anbringe
noterne nederst på hver enkelt side, så behøver læseren ikke slå op bag i
opgaven hele tiden. Det er vanskeligt, at fastslå hvor mange noter man
skal/bør lave. Men en tommelfingerregel siger, at der i gennemsnit vil være
3 til 4 noter pr. side. Men det er afhængigt af opgaven sværhedsgrad.
Forfatternavn: Litteraturen er skrevet af forfattere, der har
brugt dage og år på at skabe ny viden. Teksterne er resultater af menneskers
arbejde. Lad derfor være med at bruge selvopfundne og ugennemskuelige
forkortelser! Respekter, at bogen eller artiklen er skrevet af en person -
ikke en institution. Derfor er det forfatterens navn, der giver bogen
identitet.
Henvisninger skal gives i noteform hver
gang du bruger en forfatters fremstilling af sagsforhold, som du ikke kan
læse i de almindelige lærebøger for gymnasium og HF, og når man citerer og
refererer forfatterens tolkninger.
Derfor citerer man korte uddrag eller
laver referater med tydelig angivelse af forfatternavn + bogtitel + sidetal
Noteapparatet:
Ved at anvende forkortelser spares en mængde tid ved udarbejdelsen af
noterne.
Litteraturlisten skal være alfabetisk ordnet efter forfatters efternavn,
indeholde den fulde titel, forlag og år. Den samme forfatter kan optræde to
gange. I noterne kan man skelne de to bøger fra hinanden. Kun materiale,
der er henvist til i noterne bør medtages i litteraturlisten.
Forkortelser af bogtitler:
Forfatternavn + årstal for bogens udgivelse.
Hvis det er en tidsskriftsartikel:
Forfatternavn + i: Tidsskrifttitel+ årstal
eksempel 1: Nils
Vollertsen, Det danske mindretal. 1994.
kortform : Vollertsen 1994
|
eksempel 2: Tysk
debat om Den første Verdenskrig. Af Inga Floto
i: Historisk Tidsskrift 12 række bd. III
hæfte 1-2, 1968
kortform : Floto 1968 |
|
eksempel 3: Niels Hannestad:
Storbyens huse
i: Rom - en antik storby, 1999
redigeret af Hanne Sigismund Nielsen og Hans
Erik Mathiesen
kortform : Hannestad 1999
|
|
eksempel 4: Krise og krig
1925-50, af Tage Kaarsted, 1991
Gyldendal og Politikens
Danmarkshistorie Bind 13
kortform : Kaarsted 1991
|
Litteraturlisten skal være alfabetisk ordnet efter forfatters
efternavn.
|
Fuld
bibliografisk angivelse |
kortform |
Inga
Floto: Tysk debat om Den første Verdenskrig.
i Historisk Tidsskrift 12 række bd. III hæfte 1-2,
1968 |
Floto
1968 |
|
Henning Poulsen: Fascisme og nazisme 1919-1945, 1980 |
Poulsen 1980 |
Henning Poulsen: Hitlers krig 1939-1941 , 1989
i: Den 2. verdenskrig Bd. 2 red. af Hans Kirchhoff |
Poulsen 1989 |
|
Nils
Vollertsen, Det danske mindretal. 1994. |
Vollertsen 1994 |
Bilagsmateriale:
Et brev, en avisartikel eller
en udskrift fra et interview du selv har lavet skal bringes
som bilag med nøjagtige angivelser af materialets oprindelse.
Internetmateriale: skal du sætte som et bilag bagest i opgaven.
Børns arbejdsforhold
i slutningen af 1800-tallet
webstedet "Plads til os alle" [årstal ikke anført] |
Bilag 1 |
4.4: Formelle regler: Omfang
10 sider med 1½ linjeafstand.
En normalside er på 2400 anslag ( dvs. bogstav, tegn og mellemrum)
Margin til venstre skal være tilpas af hensyn til hæftning og huller
De 10 sider er formuleret tekst.
Dertil kommer forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, noter,
litteratuliste og bilag.
4.5: Vurdering af opgaven
Ved læsningen af opgaven
vil læreren undersøge, om en række formelle ting er i orden.
Han vil også vurdere opgavens indhold og om problemstillingen er blevet
behandlet tilfredsstillende.
Vurderingen er en faglig helhedsvurdering, hvori der lægges vægt på
-
hvordan emnet er behandlet, forklaret og begrundet
- hvor
meget faglig viden, der præsenteres, og
-
hvordan både viden og fagets metoder bruges
-
fremstillingen -er den klar, interessant, korrekt og veldokumenteret (
er kildeoplysninger, noteapparat og litteraturliste i orden ?)
redaktion:
Elias Ole Tetens Lund, Erik Langer
Andersen og Adda Hæstrup 2003 - 2004
layout: OT 2004 og
ult. august 2007
