Vejledning i historieopgave
redigeret  af AH, OT -  Svendborg Gymnasium august 2007


Denne vejledning forklarer, hvad en historieopgave er, og hvordan du 
kan komme igennem arbejdsprocessen på en udbytterig måde. 

Formål & definition:

Hvad er en historieopgave?

Formålet med historieopgaven er dels, at du i en periode skal arbejde med historiske problemstillinger og historisk materiale på egen hånd. Du  skal desuden opnå færdighed i opgaveudarbejdelse generelt. Du kan også vælge at skrive en opgave, hvor du kombinerer historie og dansk.
Hvad kan der skrives om? 
 Fagbilag 4
 

Faseinddelingen af arbejdsprocessen

Arbejdet med historieopgaven foregår i flere faser:  

Fase 1.: Idéfasen

1.1: Research, emneafgrænsning .

Hvordan finder jeg et emne ?
Hvordan får jeg taget hul på emnet ?
Hvordan finder jeg materiale om emnet?

Du skal vælge et emne, som du er interesseret i, og der skal være litteratur tilgængeligt om emnet på et rimeligt videnskabeligt niveau. Så snart du har valgt emne skal du i gang med at skaffe dig viden. Det gør du bedst ved at begynde med oversigtslitteratur, dvs. brede værker. Brede værker er f. eks en gymnasielærebog om Verdenshistorie eller Danmarkshistorie. Politikens Verdenshistorie/ Danmarkshistorie er også et godt sted at begynde. Her kan du evt. også finde forslag til litteratur i en litteraturliste og du kan gennem indholdsfortegnelse og overskrifter finde ideer til underemner, så du kan komme i gang med at afgrænse dit emne.
 
1.2.: Idéudvikling

For at komme frem til en afklaring af hvilke elementer problemformuleringen skal bestå af, kan du benytte forskellige metoder til idéudvikling. Én  metode er at stille hv-spørgsmål til emnet - at vende og dreje det  for at finde ud af, hvor der skal bores: Hvem gjorde hvad? - hvornår? - hvorfor? - hvordan? - hvilken virkning? - hvilken hensigt?

Forslag til andre metoder:  

·        Stil spørgsmål til emnet: Hvad, hvorfor, hvornår, hvem, hvor, hvordan.

·        Gå ud fra en definition.

·        Lav en sammenligning (lighed / forskel)

·        Undersøg årsag / virkning

·        Underbyg ved brug af eksempler

·        Brainstorming

·        Hurtigskrivning - bruges bedst, når du ved noget om emnet.

·        Mind map

·        Snak med nogen om emnet - nu og senere.

1.3: Litteratursøgning

God litteratursøgning er et spørgsmål om at finde støtte hos din historielærer til at finde relevant litteratur. Men det er også muligt for dig at søge information på SG's bibliotek og på byens bibliotek eller på internettet.

Der er store mængder af materiale på nettet, men der er stor risiko for at finde
informationer med fejl eller fordrejninger.  Vær MEGET kritisk overfor informationer fundet på Internettet.

Alle og enhver kan lægge informationer på nettet, også om noget man egentlig ikke har forstand på. Vær opmærksom på, hvem der udgiver siden – virker det troværdigt eller seriøst?

Øvelser i litteratursøgning på biblioteket  link til Svendborg Bibliotek 

et eksempel:  Rom en antik storby ,

91.47 - Resultat at søgning i  bibliotekets database:

Rom - en antik storby / redigeret af Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen ; billedredaktion og -tekster Ittai Gradel

Indhold: Jacob Isager: Storbymentalitet og fremmedgørelse. Tønnes Bekker-Nielsen: Storbyen og omverdenen. Erik Christiansen: Den enkelte og staten, forbrydelse og straf, patron og klient. Hanne Sigismund Nielsen: Levealder og familiestruktur i kejsertidens Rom ; Død, begravelse og sorg. Henrik Tvarnø: Rom i arbejde. C.R. Whittaker: De fattige. Inge Nielsen: Fritidsaktiviteter. Niels Hannestad: Storbyens huse. Inge Faldager: Romersk kloakering. Jørgen Hansen: Rom - bygget på vand. Anna-Elisabeth Brade: Sundhed og sygdom. Ole Thomsen: Opdragelse og uddannelse. Svend Erik Mathiassen: Romernes guder. Jakob Balling: Kristendommen i storbyen

understregningerne viser en række søgeord til bibliotekets database.

skriv f.eks.:  Sundhed og sygdom i Rom

         eller : Sundhed og sygdom i antikken

Decimalklassesystemet gå til

Bøgerne på biblioteket er opstillet efter en bestemt orden, decimalklassesystemet. Det betyder, at en masse bøger om historiske emner må søges i flere forskellige grupper:  Prøv at finde ud af i hvilke grupper du skal finde stof om følgende emner:

Korsfarernes borgbyggeri
Sundhed og sygdom i antikken
Jernstøberier under den industrielle revolution

1.4: Emneafgrænsning 

Så tidligt som muligt i forløbet skal du i gang med at afgrænse emnet, for det er ikke muligt at skrive en god og præcis opgave om et bredt og alment emne f. eks. "Besættelsestiden"; hvorimod det går bedre med et delemne som f.eks. "Jødetransporterne til Sverige" eller "Jernbanesabotagen". Nu kan du begynde at arbejde mere målrettet i din litteratursøgning og din læsning og samtidig  arbejde med en problemformulering.

Efter at have brugt de helt brede oversigtsværker- f. eks. gymnasielærebøgerne går du nu i gang med de mere specifikke - monografierne, dvs. bøger der handler om ét emne. Lær bøgerne at kende- se hvordan de er bygget op, om der er en litteraturliste du kan bruge osv.

1.5: Arbejdsnotater

Tag de bedste bøger først og find frem til de afsnit der er centrale for din opgave. Og nu skal der læses med omhu og koncentration - og du skal skrive arbejdsnotater.

Der er nogle måder at gøre notater på, der er bedre end andre.

Indsamlingen af materiale og bearbejdningen heraf kan du gøre mere udbytterig ved at planlægge dine notater på  en ordnet måde. I skemaet her vises en måde der gør det overskueligt at bruge notaterne, når du skal sammenskrive resultaterne af dit studium. Husk ! kun ét  arbejdsnotat  pr ark papir !

Emne:    

her skriver du en o v e r s k r i f t , som gør det nemt at
genkende notatet  og at parre det med  andre arbejdsnotater

Referat: 
 

 

 





 



 forfatter, udgivelsesår og  sidetallet i bogen som du refererer

citat:

 

 

kun korte citater, og kun når det er vigtigt for forståelsen at fastholde en bestemt  formulering
citat skal altid i citationstegn !




 forfatter, udgivelsesår og  sidetallet i bogen som du citerer

egne
kommentarer:

 

 

 

Selve notaterne kan være stikord, sammenskrivninger eller kommentarer til det læste.
Det kan også være citater. I så fald skal sideangivelsen være helt præcis.

Du skal skrive med egne ord.
Det er altså ikke godt nok bare at bytte et par ord ud - og så ellers skrive af.

Det er spændende at sortere og sammensætte sine arbejdsnotater. Det er under denne proces, at du begynder at få overblik og sammenhæng i stoffet. Her bruger du også dispositionen som arbejdsredskab.

Mens du sidder og læser og skriver, sker der ofte det at du kommer i tanker om spørgsmål eller får ideer til helt andre afsnit end dem du lige nu arbejder på. Det kan derfor være en god idé at lave en problemliste, som du skriver den slags indfald ned på.

Fase 2: Fokusfasen


2.1:Foreløbig  problemformulering

På dette tidspunkt er det en god ide at prøve at lave en problemformulering, 
så du ved præcis hvilke spørgsmål du vil have besvaret i din opgave. 
Det har du sandsynligvis været i gang med lige fra du fik afgrænset dit emne. 
Disse processer: research, emneafgrænsning, læsning og problemformulering foregår på samme tid. 
Det er for overskuelighedens skyld, vi skiller dem ad. At have en -  foreløbig - problemformulering på et tidligt tidspunkt i arbejdet vil også hjælpe dig med at klargøre, hvad det er du søger i litteraturen, mens du læser. 

2.2: Taxonomi

Vi bruger  følgende udtryk i faget ved skriftlige opgaver:

  • at give en redegørelse for
 

er at give en ordnet, forklarende, reproducerende og/eller fortællende fremlæggelse af væsentlige forhold i forbindelse med en historisk periode, et begivenhedsforløb, en problemstilling o.lign.

  • at give en analyse af
 

er at foretage en systematisk, kritisk og metodisk behandling af nogle kilder og fremstillinger  eller af en afgrænset problemstilling med udgangspunkt i forskellige materialer.

  • at diskutere / vurdere
 

er at give en kritisk, selvstændig og begrundet besvarelse af problemstillingen. Afsnittet vil normalt være en opsamling, konklusion og/eller perspektivering af resultaterne fra det foregående analyserende afsnit.


Som du sikkert kan se, stiger sværhedsgraden og kravene til dig  gennem opgaven.
Opgaver der giver 12  vil have vægten placeret i de analyserende og vurderende dele, mens middelpræstationen eller den svage opgave kun indeholder en god eller mindre god reproduktion med vægten på de redegørende afsnit. 
Forsøg dig derfor hellere med korte,  gode analyser af forskelligt materialer og synspunkter end med et langt  referat fra en bog.....

 

Et eksempel: 

 

(redegørelse)

Hvilket omfang havde jødetransporterne til Sverige? 

(analyse)

Hvem organiserede dem? og hvilke motiver havde de? 

(diskussion)

Hvordan kunne det lade sig gøre? 
Hvorfor skete noget tilsvarende ikke i andre lande? 

et andet eksempel:

 

(redegørelse)

Hvor stort et omfang havde jernbanesabotagerne i Danmark?

(analyse)

Hvad var hensigten bag jernbanesabotagerne? Hvem stod bag?

(diskussion)

Hvordan vurderer historikerne betydningen af dem?
Er du enig ?

 

2.3: Metodisk behandling

For at du skal kunne give en systematisk analyse skal du stille spørgsmål til de historiske kilder og fremstillinger. 
Det er spørgsmål, som også kan stilles til materiale på internettet. De samme spørgsmål stilles i kommunikationsanalyser, der benyttes i dansk, når man analyserer reklamer..

AFSENDER Vidnekvalitet Hvem er tekstens afsender ?
og hvilken værdi har han som den der udtaler sig/ beretter om en sag ?
TIDSPUNKT tekstens tilblivelse i forhold til tidspunktet for begivenheden Hvornår er teksten fremstillet
og afsendt ?
INDHOLD Hvad giver teksten sig ud for og hvorfor er den bevaret ? Hvad er tekstens indhold ?   
Hvad skulle teksten oprindelig
bruges til ?
Hvordan kan vi bruge teksten?
MODTAGER Hvem er teksten afsendt til og - hvordan tager afsenderen højde for modtagerens modtagelighed? Hvordan er modtagerens identitet ?
Hvordan argumenterer afsenderen?
HENSIGT Hvilken hensigt ligger
bag ved teksten ?
Med hvilken dagsorden  henvender afsenderen sig til modtageren ?
Hvordan hverver afsenderen for sin sag ?

Skemaet er mere omfattende. Brug det som du ser det her, og når du har vænnet dig til det,
så gå videre og brug 
Tekstkritiske spørgsmål   =  5HHH

2.4: Opgaveformulering

Den ideelle opgaveformulering vil indeholde oplysninger om såvel  beskrivende, analyserende og vurderende elementer der indgår i opgaven.  Det er det normale, at den første del af opgaven er redegørende, mens midterdelen indeholder analysen og slutningen indeholder de vurderende afsnit.

Redegørelsen skal indeholde det nødvendige  for at læseren vil kunne forstå  resten af opgaven; redegørelsen skal ikke være en fuldstændig fortælling af alle detaljer, men kun det der skal være tilstrækkeligt for at forberede analysen. 

Analyseafsnittet skal gå i dybden med gennemgang af opgavens kilder i form af tekst og billedmateriale. 

Vurderingsafsnittet  skal give  diskussion  af det stof, der er fremlagt i de to første dele af opgaven. Her skal der ikke fremlægges nyt materiale, men du kan inddrage beslægtede historiske temaer til sammenligning  (perspektivering).

Opgavemodel:

Fase 3: Dispositionsfasen

3.1: Sammenhæng

Der skal være  sammenhæng mellem  opgavens problemstilling  og dispositionen:

Der skal være en klar tidsafgrænsning og geografisk afgrænsning af emnet.


 
3.2:  Dispositionen som arbejdsredskab

Dispositionen skal være et arbejdsredskab til styring af  materialeindsamlingen.

Du kan sammenligne det at arbejde ud fra en disposition med at 
fylde materiale i nogle kasser. Kasserne skal have hver sin label på.
 
Mens du læser, skal du tage notater om de udvalgte delemner og sortere dem i kasserne.

Når du er færdig med læsningen kan du kigge notaterne igennem, sortere dem, og bruge dem som grundlag for en første formulering af opgaveteksten. 

Det er muligt, at du bliver nødt til at justere dispositionen under vejs i studie- og skriveprocessen. Det kan skyldes, at der indenfor det valgte hovedemne viser sig nye delemner, der er vigtigere for forståelsen af historien, end det som du først havde valgt.
En godt forberedt drøftelse af dispositionen med læreren kan hjælpe dig til en afklaring,så du undgår at skulle ændre meget undervejs.

 
Fase 4:  Studium – Formulerings- og redigeringsfasen

4.1.: Skriv forståeligt.
Start, der hvor du ved mest. Formuler med dine egne ord – først frit og talesprogsagtigt. Sig evt. det du vil skrive højt. Skriv så.

4.2: Formelle regler: Krav til produktet

a. Forside med titel: Forsiden kan være en tegning, et billede o.l. som på en eller anden måde symboliserer indholdet i opgaven. På forsiden skal der stå forfatternavnet (dit navn) og opgavens titel. Det behøver dog ikke at være den præcise titel, men kan bestå i en forkortet udgave som viser læseren hvad indholdet i opgaven består i. Hvis du benytter den forkortede titel på forsiden, så husk at meddel den helt nøjagtige titel   øverst på næste side, evt. lige ovenover indholdsfortegnelsen.

b.Indholdsfortegnelse: sættes foran i opgaven. De overskrifter som står nævnt i din indholdsfortegnelse skal afspejle din problemformulering. Det er også de overskrifter som læseren møder inde i opgaven. Der må ikke komme ”ukendte” overskrifter hverken i tekst eller indholdsfortegnelse.

c. Indledning: Et afsnit der normalt fylder ca.½ side. Her fortæller du læseren hvad det er du vil undersøge/finde svar på i selve opgaven. Ofte ser man i dette afsnit formulerede spørgsmål. Det er forpligtigende; det der står her skal man så også komme ind på. Man udformer en slags håndfæstning!

d. Problemløsning: Dette afsnit er selve hovedopgaven, den der fylder det meste. Med udgangspunkt i de problemformuleringer man har rejst i indledningsafsnittet, løses disse. For at kunne løse problemerne har du naturligvis læst en masse kilder og litteratur. I forbindelse med din opgaveløsning vil der naturligvis være en del stof ,som du har taget fra litteraturen, men der vil også optræde personlige iagttagelser og vurderinger.

e. Konklusion/afslutning: Normalt et afsnit på omk. ½ side. Her sammenfattes resultaterne af din analyse/beskrivelse/vurdering som den fremgår af problemløsningsafsnittet. Der må derfor ikke optræde nyt stof i en konklusion, men udelukkende sammenfatninger af det du har skrevet om (i problemløsningen) Man kan sige, at en god opgave har en stor sammenhængskraft ved sammenligning af problemformuleringen og konklusionen. Disse to afsnit, i hver sin ende af opgaven, skal være i overensstemmelse med hinanden.

f. Noter  Der findes to slags noter:
  a) noter hvor ord/sætninger o.l. i selve opgaveteksten uddybes med en forklarende tekst.  
  b) noter hvor du meddeler læseren hvor du har en vigtig/central oplysning fra.
       se nedenfor 4.3

g. Kilde og litteraturliste: En kilde kan være et brev, en tale o.l. Hvis du bruger selve kilden og ikke en historikers fortolkning af kilden så er der tale om en direkte kildeanvendelse. Du skal så i givet fald opstille en liste over anvendte kilder med kildens navn, evt. udgiver (eller bog hvor den er trykt) samt et årstal for trykketidspunktet. Litteratur er fremstillinger hvor historikere skriver om et emne, evt. kommenterer kilder. Hvis du benytter kommentarerne skal den bog som de står i opføres på litteraturlisten. Listen indeholder oplysninger om forfatter, titel, trykkested og trykkeår. Og listen opbygges alfabetisk, efter forfatter efternavne.

h. Bilag: Bagerst i opgaven har du muligheden for at bringe vigtigt materiale som bilag. Det kan evt. være det brev som du bygger meget af din tekst på i din opgavebesvarelse. Men bring ikke mere bilag end du har brug for og henvis inde i teksten til steder i bilaget hvor din læser kan gå ind i teksten. Hvis du har mere end ét bilag skal du også lave en bilagsliste. Denne anbringes i forlængelse af dine andre lister, d.v.s. kilde- og litteraturliste.

i. Andet: Anvendelse af citater er også en meget almindelig ting i historieopgaver.
Personligt bryder jeg mig ikke om alt for mange citater. Men citerer du skal du citere punktligt, selv med eventuelle stavefejl i citatteksten. For at skelne citatet fra din egen tekst kan du gøre sådan: "Frederik III var indstillet på at gribe muligheden for indførelse af enevælde i Danmark. . . . . "(23) . Tallet (23) er et tænkt notetal. Her skriver du hvor du har citatet fra.
    ( formelle krav 1 – 9  stammer fra Erik Langer Andersens vejledning) 

4.3: Formelle regler:  Noter


Noter hvor du meddeler læseren hvor du har en vigtig/central oplysning fra. Her angiver man sin kilde eller litteratur med oplysning om forfatter, titel, forlag, trykkeår og sidetal. Noter af både a og b typen anbringes ofte i en liste efter konklusionen, forsynet med tal (l, 2, 3 o.s.v.) som man så genfinder inde i teksten. Det mest læservenlige er dog, at anbringe noterne nederst på hver enkelt side, så behøver læseren ikke slå op bag i opgaven hele tiden. Det er vanskeligt, at fastslå hvor mange noter man skal/bør lave. Men en tommelfingerregel siger, at der i gennemsnit vil være 3 til 4 noter pr. side. Men det er afhængigt af opgaven sværhedsgrad.

Forfatternavn: Litteraturen er skrevet af forfattere, der har brugt dage og år på at skabe ny viden. Teksterne er resultater af menneskers arbejde.  Lad derfor være med at bruge selvopfundne og ugennemskuelige forkortelser!  Respekter, at bogen eller artiklen er skrevet af en person - ikke en institution. Derfor er det forfatterens navn, der giver bogen identitet.

Henvisninger skal gives i noteform hver gang du bruger en forfatters fremstilling af sagsforhold, som du ikke kan læse i  de almindelige lærebøger for gymnasium og HF, og når man citerer og refererer forfatterens tolkninger.

Derfor citerer man korte uddrag  eller laver referater med tydelig angivelse af  forfatternavn + bogtitel + sidetal

Noteapparatet:

Ved at anvende forkortelser spares en mængde tid ved udarbejdelsen af noterne.
Litteraturlisten skal være alfabetisk ordnet efter forfatters efternavn, indeholde den fulde titel, forlag og år. Den samme forfatter kan optræde to gange. I noterne kan man skelne de to bøger fra hinanden.  Kun materiale, der er henvist til i noterne bør medtages i litteraturlisten.

Forkortelser af bogtitler:

Forfatternavn + årstal for bogens udgivelse.
Hvis det er en tidsskriftsartikel: 
        Forfatternavn + i: Tidsskrifttitel+ årstal 

eksempel 1:   Nils Vollertsen, Det danske mindretal. 1994. 
    kortform  :   Vollertsen 1994 
eksempel 2:  Tysk debat om Den første Verdenskrig. Af Inga Floto
                       i: Historisk Tidsskrift 12 række bd. III hæfte 1-2, 1968
    kortform :   Floto 1968

eksempel 3:  Niels Hannestad: Storbyens huse
                       i: Rom - en antik storby, 1999
                       redigeret af Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen
    kortform :   Hannestad 1999

eksempel 4:    Krise og krig 1925-50, af Tage Kaarsted, 1991
                         Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 13
     kortform :    Kaarsted 1991 

 

Litteraturlisten skal være alfabetisk ordnet efter forfatters efternavn.
 

Fuld bibliografisk angivelse kortform
Inga Floto: Tysk debat om Den første Verdenskrig.
 i Historisk Tidsskrift 12 række bd. III hæfte 1-2, 1968                 
Floto 1968
Henning Poulsen: Fascisme og nazisme 1919-1945, 1980      Poulsen 1980
Henning Poulsen: Hitlers krig 1939-1941 , 1989
i: Den 2. verdenskrig Bd. 2  red. af Hans Kirchhoff         
Poulsen 1989
Nils Vollertsen, Det danske mindretal. 1994.                 Vollertsen 1994 

 

Bilagsmateriale:

 

Et brev, en avisartikel eller en udskrift fra et interview du selv har lavet skal bringes
som bilag med nøjagtige angivelser af materialets oprindelse.

Internetmateriale: skal du sætte som et bilag bagest i opgaven.
 

Børns arbejdsforhold i slutningen af 1800-tallet
webstedet  "Plads til os alle"  [årstal ikke anført]
Bilag 1

 

4.4: Formelle regler:  Omfang

 

10 sider med 1½ linjeafstand.
En normalside er på 2400 anslag ( dvs. bogstav, tegn og mellemrum)
Margin til venstre skal være tilpas af hensyn til hæftning og huller

De 10 sider er formuleret tekst.
Dertil kommer forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, noter, litteratuliste og bilag.
 

4.5:  Vurdering af opgaven

Ved læsningen af opgaven vil læreren undersøge, om en række formelle ting er i orden.
Han vil også vurdere opgavens indhold og om problemstillingen er blevet behandlet tilfredsstillende.
Vurderingen er en faglig helhedsvurdering, hvori der lægges vægt på


redaktion:   Elias Ole Tetens Lund,  Erik Langer Andersen og Adda Hæstrup  2003 - 2004
layout:       OT  2004 og ult. august 2007